INFO OM ESTLAND

GEOGRAFI
Hovedstad           Tallinn (400.000 indb.)
Areal                   45.227 km2 (Danmark 43.000 km2)
Indbyggertal        1,34 mio.
Befolkning           Ca. 70% estere; 26% russere; resten hovedsagelig ukrainere og hviderussere
Sprog                  Estisk
Religion               Luthersk-evangelisk; russisk-ortodoks

ØKONOMI
BNI pr. capita       Euro 11.382 (2007)
Vækst i BNP pr. capita     18,4% (2006), 16,7% (2007)
Valuta                  100 EEK (Kroon) 47,6 DKK 

REGERING
Statsoverhoved     Præsident 
                           Toomas Hendrik Ilves siden 9. oktober 2006, 
                           5-årig valgperiode
Regeringsleder      Premierminister Andrus Ansip (Reformpartiet)
Udenrigsminister   Urmas Paet (Reformpartiet)


Indenrigspolitisk situation

Parlamentsvalget den 4. marts 2007 førte til dannelsen af en centrum-højre treparti-regering bestående af det liberale Reformparti, det konservative-nationalistiske Res Publica-Pro Patria og Socialdemokratiet med Andrus Ansip som premierminister. Koalitionsregeringen sidder på 60 af parlamentets 101 pladser.

Koalitionsregeringen fortsætter den hidtidige vestvendte og liberale politik med et aktivt engagement i EU og deltagelse i en række internationale militære operationer.

Regeringens arbejdsprogram har som mål at fortsætte den liberale og erhvervsvenlige økonomiske politik med en målsætning om indførelse af EUROen fra 2011 og skattelempelser (Estlands flade indkomstskattesats sænkes fra 22% i 2007 til 18% i 2011), Som følge af den økonomiske krise har regeringen måttet opgive at gennemføre en række tiltag (bl.a. har planlagte skattelettelser for 2009 måttet sættes i bero).

Ca. 25% af Estlands indbyggere er russere, som er indvandret/tvangsflyttet i den sovjetiske periode. Ikke-estere kan opnå statsborgerskab gennem en naturaliseringsproces, der indebærer en prøve i estisk sprog, kendskab til den estiske forfatning og loven om statsborgerskab. Fra uafhængigheden og indtil september 2008 har 148.835 - primært etniske russere - gennemført processen og fået estisk statsborgerskab. Etniske russere og etniske estere lever fortsat i stor udstrækning i et parallelsamfund adskilt fra hinanden såvel kulturelt, sprogligt som mediemæssigt. Regeringen arbejder fortsat på at styrke integrationen af det russiske mindretal bl.a. gennem en styrkelse af undervisningen i estisk. Fastboende ikke-statsborgere kan stemme til lokalvalg.


Økonomisk situation

Bortset fra en økonomisk nedgang i 1998 i kølvandet på den russiske krise har den estiske økonomi i en år-række været præget af høje vækstrater, faldende arbejdsløshed og kraftig lønvækst. Den internationale økonomiske krise har også ramt Estland i form af økonomisk recession, stigende ledighed, faldende ejendomspriser og pres på finanssektoren.

Estland har i en lang årrække ført en konservativ finanspolitik med sunde offentlige finanser til følge og med en målsætning om budgetbalance. Den nuværende økonomiske krise har betydet underskud på de offentlige finanser. Regeringen har som højeste prioritet at sikre, at Estland opfylder Maastricht-budgetkriteriet om underskud på maksimalt 3 % af BNP.

Svenske og danske banker sidder på ca. 95 % af den estiske banksektor. Estland er således meget afhængig af disse bankers villighed til fortsat at tilføre kapital til finansmarkedet.

Estland er blandt de lande i Central- og Østeuropa, der modtager flest udenlandske investeringer per indbygger.

Estland indtrådte den 27. juni 2004 i EUs valutakursmekanisme, men bevarede sit valutaregime med grundlag i et såkaldt Currency Board.
De seneste års hurtige økonomiske omstilling har øget de regionale forskelle. Velstanden er koncentreret i Tallinn-området og andre større byer. 

Estland gennemgik i årene umiddelbart efter uafhængigheden en markant omlægning af udenrigshandlen væk fra Rusland og de tidligere sovjetrepublikker over mod EU. I dag foregår ca. 3/4 af samhandlen med EU-landene. Danmark er Estlands 9. største eksportmarked. Danmark eksporterede i 2008 for DKK 1,7 mia. Maskiner og udstyr er en vigtig dansk eksportvare. En del af eksporten er varer til videreforarbejdning. Importen fra Estland udgjorde i 2008 DKK 1,8 mia. Heraf er en betydelig del underleverancer til dansk industri. Den danske andel af Estlands samlede import er ca. 2.4%.


Udenrigspolitisk situation

Estland blev optaget i NATO den 29. marts og medlem af EU den 1. maj 2004. Ved en folkeafstemning den 14. september 2003 stemte et flertal på 68% for EU-tiltrædelsen.

Koalitionsregeringen fastholder kursen på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område: De overordnede prioriteter er fortsat EU- og NATO-samarbejdet, konsolidering af de gode relationer til USA samt en konsekvent politik overfor Rusland og støtte til konkrete/praktiske tiltag med henblik på udvikling af de estisk-russiske relationer. Estland er en varm fortaler for EU's fortsatte udvidelse. Georgien, Ukraine og Moldova er hovedmodtagere af estisk bistand.

Forholdet til Rusland er problematisk og præget af spændinger. Relationerne blev stærkt forværret i april/maj 2007, da et politisk kontroversielt mindesmærke i Tallinn for faldne soldater under 2. Verdenskrig (Bronzesoldaten) efter regeringsbeslutning blev flyttet til en militær kirkegård i Tallinn. Flytningen førte til den værste sikkerhedspolitiske situation i Estland siden uafhængigheden i 1991, da flytningen førte til meget voldsomme uroligheder i Tallinn og andre byer, og den estiske Moskva-ambassade og -ambassadør blev angrebet af russiske demonstranter. Det estisk-russiske forhold blev yderligere forværret med krigen i Georgien i august 2008, hvor den estiske regering kraftigt kritiserede Ruslands ageren.

Det er endnu ikke lykkedes Rusland og Estland at indgå en formel grænseaftale. En grænseaftale blev underskrevet i maj 2005 og ratificeret i det estiske parlament i juni 2005. Kort efter den estiske ratifikation trak Rusland imidlertid sin undertegnelse tilbage som følge af, at man fra estisk side havde tilføjet en erklæring om det tidligere Sovjetunionens illegale besættelse af Estland i 1940’erne. Siden har de to lande lagt grænseforhandlingerne på køl.

Estland har de senere år deltaget aktivt i en række internationale militære operationer. Estiske soldater deltager fuldt ud i NATO styrken i Afghanistan samt i fredsbevarende missioner i Kosovo og Bosnien-Hercegovina., Regeringen besluttede i januar 2009 at trække sig ud af Irak efter næsten 6 års tilstedeværelse.

Siden Estlands genvundne uafhængighed har der været et omfattende militært samarbejde mellem Danmark og Estland med det overordnede formål at bidrage til opbygningen af et tidssvarende og effektivt estisk forsvar inden for rammerne af NATO.